Tips og gode råd til skriveforløbene

Her finder du generel inspiration og idéer til organisering af forløbene, som er udover det du finder i selve forløbene.

Makkerskrivning

Med jævne mellemrum - og i særdeleshed i opstartsfacen i 0. og/eller 1. klasse - kan eleverne med fordel skrive sammen to og to, så de kan støtte hinanden i at:

  • høre og skrive så mange bogstaver/lyde i ordene som muligt

  • få idéer og finde på, hvad de skal skrive

  • inddrage forøbets genretræk og den de feedback de modtager af læreren

De anbefales, at elever på nogenlunde samme udviklingstrin sættes til at skrive sammen, så de får et ‘ligeværdigt’ samarbjde. Med afsæt i metoden ‘opdagende skrivning’ og valg af den rette skriveramme, vil alle makkerpar kunne producere tekst, som de kan være stolte af.

Stations-/værkstedsundervisning

Den tidlig skriveundervisning kan med fordel organiseres i stationer/værksteder, hvor en del af klassers elever skriver, imens en anden del af arbejder med aktiviter, hvor de er mere selvhjulpne.

Det betyder, at børnehaveklasselederen/læreren kan have ekstra fokus og på skift støtte de elever, der skriver med afsæt i skriveforløbenes forslag til ‘Formativ feedback’ og ‘Korrektur og revidering’.

Ordkort med store bogstaver

Til børnehaveklasseledere, der ønsker at anvende/inddrage ordkort med store bogstaver, kan disse findes under og printes fra undersiden ‘Ordkort’ i ‘Værktøjskassen’

Fleksibilitet ifm. valg af skriverammer

Med afsæt i tankerne bag ‘Universal Design for Learning’ (UDL), anbefales det, at give eleverne en grad af frihed og medbestemmelse i forhold til at vælge hvilken skriveramme (tre niveauer: gul, grøn og blå), der skal arbejde med.

Elevernes forhåndsviden eller interesse for et bestemt emne samt det faktum, at de selv kan være med til at bestemme, kan bidrage til øget motivation og/eller faglig formåen.

Elever, der godt kan lide at tegne, vil måske vælge den gule skriveramme, selvom deres skriftsproglige niveau foreskriver/anbefaler, at de anvender den grønne eller blå skriveramme.

Der er naturligvis også mulighed for, at eleverne efter endt arbejde med en skriveramme, kan arbejde videre med en af de to andre skriverammmer.

Portefolio

De skriftlige produkter, kan med fordel dateres, gemmes og organiseres i skriveportefolio, som kan tages frem til elever- og skole-hjem-samtaler og anvendes som værdifuld og visuel dokumentation for elevernes skriveudvikling eller mangel på samme.

Renskrivning og digital udgivelse

Eleverne kan med fordel skrive deres tekster ind i læringsværktøjet, som også giver lærerne mulighed for at samle teksterne i en samlet bog, som nemt kan deles digital via et boglink.