Om skriveudvikling.dk

Skrivning har traditionelt ikke fyldt ret meget i begynderundervisningen og er forskningsmæssigt et underbelyst området.

Forskningsprojektet ATEL har givet ny viden og muligheder for at kortlægge, vurdere og støtte elevers tidlige skrivning indenfor fire skriftsprogligedimensioner med tilhørende udviklingsfaser.

Skriveudvikling.dk bygger på forskning fra ATEL-projektet og har til formål at give lærerne viden og redskaber, der gør det nemmere, overskueligt og målrettet at arbejde med skrivning i indskolingen.

På den baggrund tilbyder skriveudvikling.dk differentierede skriveforløb med modeltekster, skriverammer, ordkort og formativ feedback, der understøtter elevernes skriftsprogsudvikling. Skriveforløbene er udviklet med afsæt i følgende behov og ‘dogmer’:

  • Understøtte/supplere skrivning og emner i eksisterende dansksystemer og -portaler til bh.kl.-3. klasse

  • Gøre det nemt for lærerne at differentiere og give eleverne formativ feedback på forskellige udviklingstrin

  • Skabe overskuelige og praktiske vejledninger, rammer samt materialer til tidlig skrivning

  • Fremme skrive- og læselyst gennem autentiske og meningsfulde skriveaktiviter

Derudover er skriveudvikling.dk et samlingssted for viden om tidlig skrivning som relevant forskning, projekter, litteratur, podcast, værktøjer og materialer.

Holdet bag

Julie Sundahl Jakobsen

LÆRER OG LÆSEVEJLEDER
Underviser til daglig i dansk og er tilknyttet PLC på Fjerritslev Skole i Jammerbugt Kommune.

Kristina Riisgaard

LÆRER OG LÆSEVEJLEDER
Underviser på Solsideskolen i Nørresundby, Aalborg Kommune.

Janus Madsen

LÆREMIDDELFORFATTER OG MENTOR
Leder på forskningsprojektet ATEL om børns tidlig skrivning og ophavsmand til læringsværktøjet Skriv og læs.